Trafik på forældremøder
Brug film om trafiksikkerhed forældremøder
Forældrene har det største ansvar, når det kommer til deres børns trafiksikkerhed. Det er derfor et oplagt emne at tage op på forældremøder.
Som færdselskontaktlærer deltager du måske selv på nogle forældremøder, og ellers kan du opfordre dine kolleger til at vise en af følgende film:
Film: Om at være forælder til en teenager
Forældre til teenagere har stadig ansvar for deres børns adfærd i trafikken. Og undersøgelser viser heldigvis også, at forældre stadig har stor betydning for de unges valg i trafikken. De unge lytter altså til deres forældre – også selvom forældrene ikke tror det.
Vis filmen til forældremødet og start en debat om, hvordan man kan tale trafik med en teenager.
Film: Forældreaftaler om brug af cykelhjelm i klassen
De fleste børn vil gerne have, at deres forældre laver aftaler i klassen om brug af cykelhjelm. Så det er bare om at få taget snakken med de andre forældre - fx på næste forældremøde. Brug filmen her, så I har noget at tale ud fra.
Vi har også udarbejdet en forældreaftale, som er lige til at downloade og tage med. Med denne færdige aftale i hånden, er det måske nemmere at få lavet en aftale i klassen.