Træn skolevejen til fods

En dag skal dit barn tage turen uden dig.

Brug turen frem og tilbage til skole og fritidshjemmet til at træne trafik. En dag skal dit barn tage turen uden dig. Og så er det vigtigt, at de gode vaner sidder fast.

Træn skolevejen til fods

  • Vælg en sikker rute. Det er den rute, hvor I skal krydse vejen færrest gange, og hvor der er mindst trafik.
  • Gå ruten mange gange sammen og aftal enkle regler for, hvad barnet skal gøre de forskellige steder.
  • Gentag de regler, I har øvet: Stop ved kantstenen, se dig for til begge sider, tjek at bilerne stopper, før du går over for grønt.
  • Lad barnet forklare, hvad I skal gøre, så du er sikker på, at det er forstået.

Hvis I kører i bil

Børn lærer ikke at færdes sikkert i trafikken fra bagsædet i en bil. Men selv om I er i bil, har I stadig mulighed for at træne trafik på vej til skole.

Parkér et stykke væk fra skolen og gå det sidste stykke sammen.

På den måde er I også med til at mindske antallet af biler ved skolen.


Nyhedsbrev til forældre: Få gode råd, øvelser og viden der passer til dit barns alder

Ja, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet

Nyhedsbrevet klæder dig på til at træne trafik med dit barn. Du får øvelser, tips og viden om, hvordan du kan gribe det an, helt fra du er gravid til dit barn er 18 år.

Du modtager nyhedsbrevet 3-4 gange om året.

Se også: