Kan dit barn krydse vejen?

Sådan træner du og tester dit barn.

At kunne krydse vejen sikkert er en af vigtigste ting at lære dit barn. Så træn det igen og igen.

Sådan gør du:

  • Find et vejkryds uden for meget trafik
  • Stil jer på hjørnet.
  • Forklar dit barn, at det ikke er nok at se til højre og venstre, når man er i et vejkryds. I er også nødt til at se frem og tilbage for at tjekke, om der kommer biler eller cykler, der skal svinge.
  • Bliv stående på hjørnet længe nok til, at barnet får en fornemmelse af, at trafikken kan komme fra alle sider.
  • Lad dit barn beslutte, hvornår I kan gå over. Du vurderer, om det er sikkert at gå over. Hvis det ikke er sikkert, så forklar dit barn hvorfor. Prøv så igen.
  • Kryds vejen sammen.

Gentag øvelsen mange steder og gør det gradvist sværere ved at finde kryds med mere trafik.

Test om dit barn er klar til at krydse vejen selv:

Hvis du vurderer, at dit barn er klar, kan du teste om han/hun kan krydse vejen alene.

  • Gå over vejen sammen - men lad barnet bestemme, hvornår der er fri bane.
  • Lad dit barn gå over alene, mens du kigger på. Du skal være klar til at gribe ind.
  • Dit barn skal blive stående på den anden side af vejen og vente på dig.

Aftal en sikkerhedszone

  • Vælg to punkter med god afstand imellem, fx skiltet og det røde hus, og forklar dit barn, at det først må krydse vejen, når der ingen biler er mellem de to punkter.

Test om dit barn er klar til at krydse vejen selv.

Lær dit barn at blive sikker i trafikken

Som forælder har du ansvaret for at lære dit barn at færdes sikkert i trafikken. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få gode råd, der passer til dit barns alder.  

Ja, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet