Træn dit barn i at aflæse trafikken

Hvor skal de andre hen?

Hjælp dit barn med at forstå, hvor andre skal hen og hvad deres signaler betyder.

Start med at fortælle, at bilerne blinker, når de skal dreje, og at cyklister bruger armen til at vise, når de vil dreje og stoppe.

Kig på de andre i trafikken og tal med dit barn om:

  • Hvad gør de?
  • Hvor er de på vej hen?
  • Hvordan kan man se, om de vil dreje eller køre ligeud?

Tal også om, at det ikke er alle, der husker at give tegn. I skal altid se godt efter, om de drejer alligevel.

Træn STOP - SE - LYT

Trafikken bevæger sig hurtigt, og der kan nå at komme en bil, når I er midt på vejen – også selv om der ikke var nogen, da I begyndte at gå.

Træn "STOP - SE - LYT" når I skal krydse en vej:

  • Hvem kan I se?
  • Hvor kommer de fra?
  • Kører de hurtigt eller langsomt?
  • Hvilke lyde kan I høre?
  • Kan I se nogen, men ikke høre dem?
  • Kan I høre nogen, som I ikke kan se?

Forklar dit barn, at det er vigtigt, at I bliver ved med at se og lytte efter trafik, mens I går over vejen.

Forklar dit barn, at det er vigtigt, at I bliver ved med at se og lytte efter trafik, mens I går over vejen.

Nyhedsbrev til forældre: Få gode råd, øvelser og viden der passer til dit barns alder.

Nyhedsbrevet klæder dig på til at træne trafik med dit barn. Du får øvelser, tips og viden om, hvordan du kan gribe det an, helt fra du er gravid til dit barn er 18 år.

Du modtager nyhedsbrevet 3-4 gange om året.

Ja, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet