Motorcykelhjelm

Få gode råd til at vælge den rigtige hjelm.

Motorcykel ved s-sving

Vælg en sikker hjelm

En integralhjelm med fast kæbeparti er det sikreste valg. Mange vælger en hjelm, som kan klappes op, fordi den er bekvem. Men hjelmens godkendelse gælder i de fleste tilfælde ikke, hvis den er klappet op.

Husk også, at din hjelm skal skiftes, hvis den bliver udsat for et hårdt slag. Skjulte revner kan være livsfarlige i en ulykke. 

Når du køber hjelm

  • Prøv forskellige hjelme, før du beslutter dig.
  • Hjelmen skal sidde stramt, men uden at klemme. Hjelmen må ikke kunne tages af, når den er spændt fast. Tag fat i nakkepartiet og vip hjelmen fremad. Kan hjelmen tages af på denne måde, skal du vælge en anden model eller størrelse.
  • Kør gerne en lille tur med hjelmen, inden du bestemmer dig.
  • Vælg en hjelm i klare farver, det kan gøre dig mere synlig. Pangfarvet hjelm gør din synlighed større.
  • Vælg gerne en hjelm, du kan få med dugfri visir.

Fritagelse for hjelmbrug er ikke mulig

Siden 2019 har det ikke været muligt at blive undtaget for at bruge hjem, når du kører motorcykel. Det betyder, at du ikke kan få en lægeattest til fritagelse for at bruge hjelm. Du kan heller ikke få en eventuel tidligere tilladelse fornyet.

Har du en attest, der udstedt før 1. januar 2019, er den altså ikke længere gyldig.


Rådet for Sikker Trafiks nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret om nye regler i trafikken, få gode råd til at færdes sikkert og quiz dig klogere om trafik.

Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om måneden.

Se også: