Træn dig sikker
Med nogle få øvelser kan du forbedre din balance og muskelstyrke.
Med alderen mister vi muskelstyrke. Allerede fra 50-årsalderen mister vi 1-1½ procent muskelstyrke hvert år. Vi mister også de hurtige muskelfibre, der påvirker vores balance og stabilitet.
Hold din cykelform ved lige
Sørg for at holde din cykelform ved lige. Det er vigtigt for at kunne cykle sikkert hele livet.
Tag også cyklen med jævne mellemrum, så der ikke går for langt tid mellem du får cyklet - selv korte ture tæller.
Video: 6 øvelser, der holder dig sikker på cykel
Træningsøvelserne er lavet i samarbejde med fysioterapeut Karin Thye Jørgensen og designet til at holde din krop i god cykelform.
Video: 6 øvelser, der holder dig sikker på cykel
Alle øvelserne er i tre forskellige sværhedsgrader. Videoen viser, hvordan du udfører øvelserne på de forskellige niveauer. Den viser ikke det fulde træningsprogram.
Start med niveau a og gå videre til niveau b og c, når du er klar til flere udfordringer. Alle øvelser udføres 8-10 gange og gentages 2-3 gange.
Det kan være en god idé også at printe dokumentet med beskrivelser af øvelserne. Hent pdf'en nedenfor.
Download gode råd og træningsøvelser
Du kan bruge dem selv eller uddele dem til arrangementer eller lign.