Vejvrede bag rattet

Hvad er det, og hvorfor opstår det?

Vejvrede

Vejvrede er, når man bliver vred over andres opførsel i trafikken. Vejvrede viser sig oftest i form af fagter (fx at give ”fingeren”) eller tilråb. Nogle gange kommer også det til trusler, spark eller slag på en bil.  

Kun i mere sjældne tilfælde ender vejvrede med decideret fysisk vold.

Hvem bliver vred i trafikken?

  • Jo oftere man kører i trafikken, og jo mere stresset man er, jo oftere reagerer man med vrede.
  • Bilister er oftere involveret i vejvrede end cyklister.

Mænd er oftere involveret i vejvrede end kvinder.

Hvad er årsagen til vejvrede?

Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor nogle trafikanter reagerer med vejvrede, mens andre ikke gør.

  • Dem, der selv har udøvet vejvrede siger ofte, at de blev forskrækket over den andens adfærd eller ville vise, at han/hun lavede en fejl.
  • Men når man spørger de samme personer, hvorfor de tror, at ANDRE hidser sig op i trafikken, så siger mange, at det er fordi andre ikke kan styre deres vrede.

Der er altså stor forskel på, hvordan man opfatter sin egen og andres vejvrede.

Ofte stillede spørgsmål


Se også: