Orientering i trafikken
Brug god tid på at orientere dig.
Mange ulykker i trafikken sker, fordi trafikanter ikke bruger nok tid til at se sig ordentligt for, før de fx svinger, bakker eller kører ud fra en sidevej. Og så sker der påkørsler eller sammenstød.
Når du sidder bag rattet i en bil, varebil eller lastbil, kan det være ekstra svært at få øje på andre i trafikken, fordi dit udsyn er begrænset, og du er afhængig af spejlene. Så her skal du være ekstra grundig.
Når du kører på cykel eller knallert, er det også vigtigt, at du ikke sjusker med orienteringen. Du kan med fordel gøre dig synlig med pangfarver, så du ikke så let bliver overset.
Sådan orienterer du dig sikkert i trafikken
- Afpas din fart før kryds, så du kan nå at standse, hvis det bliver nødvendigt.
- Brug 2 sek. mere på at orientere dig, så du er sikker på, at du ikke overser nogen eller noget.
- Hvis du er i tvivl om, hvad en anden vil gøre, så kør ikke frem, før du er sikker på, at det er forsvarligt. Undlad at tage chancer.
- Koncentrér dig om trafikken, drop mobilen og musikken i ørene.
Rådet for Sikker Trafiks nyhedsbrev
Hold dig opdateret om nye regler i trafikken, få gode råd til at færdes sikkert og quiz dig klogere om trafik.
Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om måneden.