Kørselsforbud

Hvad er et kørselsforbud, og hvordan får jeg kørekortet igen?

Hvis du er ny bilist, er reglerne lidt strengere for dig, hvis du overtræder færdselsloven groft.

De første 3 år med nyt kørekort skal der kun 2 klip i kørekortet til, før du får et såkaldt kørselsforbud. Du kan også få kørselsforbud, hvis du kører spritkørsel, kører for stærkt eller hasarderet.

Hvad er et kørselsforbud?

Et kørselsforbud betyder, at du har forbud mod at køre bil, indtil du har gennemgået obligatorisk undervisning og har bestået en teori- og køreprøve.

For at få kørekortet tilbage efter et kørselsforbud skal du:

  • tage mindst 8 teoritimer og 8 køretimer hos en kørelærer
  • bestå en ny teori- og køreprøve (kontrollerende køreprøve)
  • betale en bøde.

Hvis du har kørt spirituskørsel, skal du:

  • gennemføre et 12 timers kursus i Alkohol, Narko og Trafik 
  • bestå en ny teori- og køreprøve (kontrollerende køreprøve)
  • betale en bøde.

Rådet for Sikker Trafiks nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret om nye regler i trafikken, få gode råd til at færdes sikkert og quiz dig klogere om trafik.

Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om måneden.