Risikoen stiger hurtigt
Jo mere du har drukket, jo farligere.
Jo mere alkohol, du drikker, jo dårligere bliver din reaktionstid, balance, koncentrationsevne, synsfelt, korttidshukommelse mv. Det gør dig til en uegnet og farlig bilist.
Det sker der med din krop:
0,2-0,5 promille
Du føler dig let påvirket.
0,5 og 0,7 promille
Angstdæmpende. Du bliver mere ukritisk og risikovillig, og hvis du var i godt humør i forvejen, bliver du mere løftet. Hvis du var nedtrykt før du begyndte at drikke, kan du blive yderligere nedtrykt.
0,8-1,4 promille
Betydeligt tab af hæmninger, træthed og sløvhed. Nedsat evne til at bedømme. Begyndende kvalme. Du får dårligere balance, og begynder at snøvle. Giftvirkningen påvirker hjernen.
1,5-2,9 promille
Svære problemer med at styre balance og bevægelser. Kan komme i hypnotisk tilstand. Nedsat hukommelse, generel bedøvelse og begyndende risiko for bevidstløshed.
3,0-3,9 promille
Tiltagende bedøvelse, bevidstløshed, koma.
4,0 promille
Dødelig dosis. Risikoen for at dø er 50 %.
Kilde: www.sundhed.dk
Rådet for Sikker Trafiks nyhedsbrev
Hold dig opdateret om nye regler i trafikken, få gode råd til at færdes sikkert og quiz dig klogere om trafik.
Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om måneden.