Gravid
Sådan spænder du dig fast.
Sådan spænder du selen rigtigt
Hofteselen skal sidde under maven, nede mod lårene. Den skrå sele skal sidde på siden af maven, op mellem brysterne og hen over skulderen. Stram selen godt til, både under maven og op over skulderen.
Du må aldrig sætte selen bag ryggen eller under armen.
Graviditetssele øger ikke trafiksikkerheden
Graviditetsseler gør ingen forskel i forhold til sikkerheden. De kan højst øge komforten under kørsel en smule. Sørg for, at hofteselen sidder under maven. Så er du sikret - og desuden også sikker på, at sikkerhedsselen virker optimalt.
Hvad med airbaggen?
Der et bedst, hvis du ikke sidder meget tæt på airbaggen, især sent i graviditeten. Hvis du kører bil, så skub sædet lidt tilbage, så afstanden til airbaggen bliver lidt større - men du skal selvfølgelig stadig kunne nå pedalerne uden problemer.
Hvis du sidder på passagersædet på forsædet, kan du skubbe sædet helt tilbage.
Det er ikke nødvendigt at koble airbaggen i bilen fra.
Hvis du ikke selv kører bilen og der er plads på bagsædet, så sæt dig om på bagsædet. Det er den sikreste placering.
Nyhedsbrev til forældre: Få gode råd, øvelser og viden der passer til dit barns alder.
Nyhedsbrevet klæder dig på til at træne trafik med dit barn. Du får øvelser, tips og viden om, hvordan du kan gribe det an, helt fra du er gravid til dit barn er 18 år.
Du modtager nyhedsbrevet 3-4 gange om året.