Sommeren er højsæson for spiritusulykker
3. juli 2025
3 ud af 10 alvorlige spritulykker sker i sommermånederne juni, juli og august. Lad bilen stå, hvis du skal nyde alkohol, særligt hvis du er ny bag rattet.
Sommerens festlige stemning og spontane arrangementer i solen ender for ofte med alvorlige konsekvenser i trafikken. 30 procent af alle spritulykker med dræbte eller alvorligt tilskadekomne sker nemlig i sommermånederne juni, juli og august.
I alt er 985 personer blevet dræbt eller alvorligt kvæstet i spritulykker i perioden 2020 til 2024. Hele 297 af dem – knap en tredjedel – kom til skade i juni, juli og august. Det viser tal fra Vejdirektoratet.
Der er altså en overrepræsentation i spritulykker om sommeren sammenlignet med resten af året, og det skyldes formentlig den måde, vi mødes på, når solen skinner og aftnerne er lune.
- Sommeren er fyldt med grillfester, festivaler og sociale arrangementer, hvor mange nyder de lyse aftener med alkohol. Desværre betyder det også, at nogle sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, hvilket er et alvorligt problem. Tænk over hvordan du kommer hjem, inden du tager afsted til en festlig aften og sig tydeligt fra, hvis andre i selskabet vil køre bil med for høj promille, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Ny lavere promillegrænse
1. juli blev promillegrænsen for nye bilister, som har haft kørekort i mindre end tre år, sænket til 0,2. Det betyder i praksis nul alkohol, hvis man skal køre, for ellers er man over 0,2 promille, som er en slags bagatelgrænse.
- Det er positivt, at der bliver sendt et klart signal til nye bilister om, at alkohol og bilkørsel ikke hænger sammen. Nye bilister mangler erfaring og rutine, og deres evne til at køre bil bliver påvirket negativt ved selv lave promiller, så derfor er det godt at nye bilister møder et klart signal om ikke at blande alkohol og kørsel, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Fest, sol og kørsel – en farlig cocktail Politiet sigter flere for spritkørsel i sommermånederne end i årets øvrige måneder. Juli måned stod for næsten 10 procent af de sigtede for spritkørsel fra 2022 til 2024 på trods af, at en del danskere tilbringer tid uden for Danmarks grænser.
– Vi oplever hver sommer, at der er trafikanter, som drikker for meget og sætter sig ind bag rattet. Derfor kontrollerer vi naturligvis trafikanter, som vi mistænker for at have spiritus i blodet, og det resulterer i både frakendelser af kørekortet og store bøder. Vi skal have stoppet spritbilisterne, inden det går galt, så derfor har vi fokus på området, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Koncernkommunikation.
Gode råd til dig, der vil gribe ind
Husk på, at hver gang du forhindrer en anden i at blive spritbilist, gør du vedkommende og trafiksikkerheden en tjeneste. Sådan gør du:
- Fortæl vedkommende, at du har det skidt med, at vedkommende kører
- Forsøg at tale ham/hende fra at køre
- Allier dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden
- Ring efter en taxa og lån evt. ham/hende penge til taxaen
- Tilbyd overnatning
- Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket
- Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114
Fakta om spritulykker (2020-2024)
Dræbte og alvorligt tilskadekomne i spiritusulykker (hvor mindst en trafikant var spirituspåvirket)
Måned |
Antal dræbte + alvorligt tilskadekomne |
Andel |
Jan |
68 |
7% |
Feb |
62 |
6% |
Mar |
65 |
7% |
Apr |
78 |
8% |
Maj |
91 |
9% |
Jun |
111 |
11% |
Jul |
91 |
9% |
Aug |
95 |
10% |
Sep |
98 |
10% |
Okt |
74 |
8% |
Nov |
80 |
8% |
Dec |
72 |
7% |
Hovedtotal |
985 |
100% |
Kilde: Vejdirektoratet, 2020-2024.
Antal sigtelser registreret på gerningskoderne 80201 - Spirituskørsel, 80220 - Spirituskørsel, ej betryggende i perioden 2022-2024 fordelt på måneder |
|
|
|
|||
Måned |
2022 |
2022 i procent |
2023 |
2023 |
2024 |
2024 |
Januar |
375 |
7,1 |
367 |
7,7 |
318 |
6,9 |
Februar |
407 |
7,7 |
347 |
7,2 |
356 |
7,7 |
Marts |
410 |
7,8 |
378 |
7,9 |
399 |
8,7 |
April |
464 |
8,8 |
459 |
9,6 |
344 |
7,5 |
Maj |
421 |
8,0 |
423 |
8,8 |
445 |
9,7 |
Juni |
497 |
9,4 |
454 |
9,5 |
421 |
9,1 |
Juli |
485 |
9,2 |
480 |
10,0 |
484 |
10,5 |
August |
422 |
8,0 |
365 |
7,6 |
411 |
8,9 |
September |
427 |
8,1 |
400 |
8,3 |
373 |
8,1 |
Oktober |
523 |
9,9 |
393 |
8,2 |
385 |
8,4 |
November |
413 |
7,8 |
333 |
6,9 |
338 |
7,3 |
December |
432 |
8,2 |
396 |
8,3 |
335 |
7,3 |
I alt |
5.276 |
100,0 |
4.795 |
100,0 |
4.609 |
100,0 |
Kilde POLSAS/QlikView: Kriminalitet pr. 25.06.2025. Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.
Kilde: Rigspolitiet
Kontaktinformation:
Rådet for Sikker Trafik: 39163969
Rigspolitiet: 4174 0440