Vejkantplakat
Her kan du se vejkantplakat og vejledning til opsætning
Fokus på landeveje
Plakaterne er primært udviklet til landeveje med 80 km/timen, og vi anbefaler, at de opsættes der. Men de kan selvfølgelig også bruges til andre strækninger - afhængigt af den enkelte kommunes vejnet.
OBS! Vær særligt opmærksom på, at vejkantplakaterne placeres, så de ikke tager trafikanternes udsyn fra fx sideveje og udkørsler.
Plakaten produceres i 3 mm polystyren.
Stativ
Der er to slags stativer, et med og et uden trekantet fod. Den trekantede fod gør, at stativet står ekstra godt fast i blæsevejr og lign.
Vejledende retningslinjer for opsætning af vejkantplakater
- Plakaterne må ikke opsættes på broer, bygværker og portaler.
- Plakaterne må ikke opsættes på den officielle afmærkning, dvs. færdselstavler, standere og signalregulering m.v.
- Plakaterne må ikke hindre udsynet til færdselstavler, vejvisningstavler, signalregulering og lignende vejudstyr.
- Plakater skal altid opsættes, så de ikke hindrer oversigt ved udkørsel fra sideveje og overkørsler.
- Plakater må ikke opsættes nærmere end 30 m fra vejkryds, rundkørsler lysregulering og anden signalregulering.
- Plakaterne skal opsættes mindst 0,5 m fra kørebanekant/asfaltkant og mindst 0,3 m fra kant af cykelsti.
- Opsættes plakaterne ved fortov, bør man være opmærksom på, at plakaten ikke hindrer færdsel på fortovet for gående med barnevogne, trafikanter i kørestol mm.
- Plakaterne skal fastgøres forsvarligt, så de ikke kan vælte eller løsrive sig i kraftig blæst.
- Det anbefales, at plakater på en strækning i åbent land gentages ca. for hver 10 km (gerne oftere, afhængig af sidevejstilslutninger m.m.).
- Plakaterne bør som hovedregel anbringes i begge kørselsretninger over for hinanden.