Trafiktegn og gæt

Lad dine elever tegne og gætte trafikskilte.

Trafiktegn og gæt: 4.-6. klasse

Sådan gør I:

Før I går i gang, skal du printe sedler med skiltenavne og en oversigt med billeder af skiltene, som du kan bruge som facitliste (download dem nederst på siden).

Klip sedlerne ud og læg dem i en bunke eller i en egnet beholder.

Del eleverne i hold med 3-4 i hver. Lad dem finde et holdnavn.

Træk lod om, hvem der skal starte.

Når et hold har sin tur, er der én, som skal tegne et skilt på tavlen og de andre skal gætte, hvilket skilt det er. Holdet har ét minut til opgaven. Hvis de ikke kan gætte skiltet, må de andre hold byde ind. Sørg for, at det ikke er den samme elev, som tegner hver gang.

Hvis holdet gætter rigtigt, får de et point. Hvis et af de andre hold gætter svaret, går pointet til dem. 

Legen slutter, når der ikke er flere skilte. Hvis der er ulige antal, kan du vælge at genbruge et par stykker.

Mod på flere skiltelege?

Det er kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til at finde på lege med udgangspunkt i skiltene.

I kan fx bruge dem til vendespil eller 'find skiltet først' ude i skolegåden.

I kan også lade en elev se et skilt og beskrive det, mens de andre skal tegne, det de hører.  

Tidsforbrug: 10-20 min.

Kontakt

Rosa Nissen

Specialkonsulent

Tlf: +45 6165 0443

rn@sikkertrafik.dk

Petrea Overgaard Busck

Specialkonsulent

Tlf: +45 2871 2532

pb@sikkertrafik.dk


Se også: