Krav til undervisningen
Sådan planlægger du undervisningen.
Krav til undervisningen
Undervisningen til lille knallert omfatter min. 30 lektioner af 45 minutter, fordelt på minimum:
- 16 teori-lektioner (heraf 1 lektion til teoriprøve for holdet)
- 14 praktiske lektioner (heraf 2 lektioner til praktisk køreprøve for max. 6 elever)
Der skal minimum være 14 kalenderdage fra og med første undervisningsgang til og med den praktiske køreprøve.
Eleverne må max. have 4 lektioner på en hverdag og max. 6 lektioner på en fridag/weekenddag. Undervisningen på én enkelt hverdag må dog forlænges med op til 2 lektioner.
Undervisningen skal tilrettelægges sådan, at teori følges af relevant praktik.
Alle emner er obligatoriske
Alle emnerne (A-G) er obligatoriske. Det er undervisernes ansvar, at alle emner bliver gennemgået, og at fordelingen mellem teori- og praksis overholdes.
Rækkefølgen i gennemgangen af emnerne må gerne ændres, hvis det falder mere naturligt.
Forslag til lektionsfordeling
Som rettesnor har vi udviklet 3 forslag til fordeling af lektioner på hhv. 8, 6 eller 5 undervisningsgange.
Herunder kan du hente
- Lektionsforslag med 5 undervisningsgange
- Lektionsforslag med 6 undervisningsgange
- Lektionsforslag med 8 undervisningsgange