Bliv knallertunderviser
Du skal på et obligatorisk weekendkursus for at blive knallertunderviser.
Unge på 15, 16 og 17 år skal tage kørekort til lille knallert på ungdomsskolen. Knallertundervisere er typisk kørelærere, politifolk eller pædagoger med særlig interesse for emnet.
Krav til knallertundervisere
Hvis du vil undervise i lille knallert på ungdomsskolen, skal du gennemføre et obligatorisk kursus, som udbydes af Ungdomsskoleforeningen og Rådet for Sikker Trafik i fællesskab.
Kurset for nye knallertundervisere udbydes 1-2 gange om året.
Kontakt Ungdomsskoleforeningen for tilmelding.
Hvad skal du undervise i?
Knallertundervisningen indeholder i alt 30 lektioner. For at få kørekort, skal den unge gennemgå undervisningen og bestå både en teoretisk og en praktisk prøve.
Brug ”Klar til knallert”
Materialet ”Klar til knallert” er udviklet til brug i ungdomsskolen. Det består af
- Et omfattende online materiale, som kan bruges i direkte i undervisningen på ungdomsskolerne og til selvstudie.
- Elevhæfte på 36 sider. Pris: 15 kr. pr stk. Bestil eller download hæftet her
Her på sitet kan du finde praktisk info om undervisningsforløbet, lærervejledning, nyheder, materialer til print samt tips, råd og links.
Hvad er formålet med knallertundervisningen?
Formålet med knallertundervisningen er at forbedre trafiksikkerheden og minimere antallet af unge, som kommer til skade i trafikken på knallert.