Familielandbruget

Forebyggelse af trafikulykker blandt landbrugselever

Havetraktor i trafikken

Sammen med Familielandbruget gør vi en særlig indsats for at forebygge trafikulykker blandt landbrugselever

Unge på landbrugsskoler er særligt udsatte i trafikken. En undersøgelse, som COWI har lavet for Rådet for Sikker Trafik, viser at 7 ud af 10 erhvervsskoler med flest trafikulykker blandt unge er landbrugsskoler. Det er bemærkelsesværdigt, og derfor har Rådet for Sikker Trafik og Familielandbruget indgået et samarbejde, med henblik på at forebygge trafikulykker blandt netop de unge på alle landets landbrugsskoler. 

Samarbejdet indebærer, at Familielandbruget og Rådet for Sikker Trafik gennemfører fælles besøg på landbrugsskolerne. Nogle af skolerne kender allerede Sikker Trafik LIVE, som er Rådet for Sikker Trafiks undervisningstilbud til erhvervs- og landbrugsskolerne. Det er denne indsats, som Familielandbruget nu støtter og aktivt tager del i.  Det betyder blandt andet, at en lokal repræsentant fra Familielandbruget deltager i besøgene, og blandt andet sætter fokus på ulykker med landbrugskøretøjer.