Turist- og fjernbus

Husk selen, når du kører med turist- og fjernbus.

Seler spændt i bussen

Mange glemmer at spænde selen, når de kører i turist- eller langdistancebus og fx er på udflugt, på ferie eller på vej på familiebesøg på tværs af landet. Men det er lovpligtigt at bruge sele, når du sidder på et bussæde, hvor der er sele.

Selv om bussen er et meget sikkert transportmiddel og yderst sjældent kører galt, er det vigtigt, at du er spændt fast. Turistbusser og langdistancebusser kører ofte med høje hastigheder. Hvis bussen bremser voldsomt op, kolliderer med noget i høj fart eller vælter, kan du blive kastet rundt og komme slemt til skade, hvis du ikke er spændt fast. Du kan også skade andre i bussen.

Så husk altid at spænde selen, når du sætter dig på dit sæde. Og hjælp til med at huske andre i bussen på det. Du kan evt. bede buschaufføren om at huske alle på det, inden turen starter.

Hoftesele er også sikker

Selen kan være enten en hoftesele eller en trepunktsele. Begge er sikre, for de sørger for, at du ikke bliver slynget ud af dit sæde, hvis bussen kører galt.

Ofte stillede spørgsmål


Rådet for Sikker Trafiks nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret om nye regler i trafikken, få gode råd til at færdes sikkert og quiz dig klogere om trafik.

Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om måneden.

Se også: