Børn og barnevogn med bussen
I de fleste busser kan du få barnevognen med.
I de fleste busser kan du få barnevognen med, hvis der er plads til det.
- Vink til chaufføren når bussen kommer til stoppestedet. Så ved han, at du gerne vil med. I nogle busser kan gulvet sænkes, så det bliver lettere for dig at komme ind og ud.
- Kør barnevognen ind foran dig og stil den på den plads, der er beregnet til det. Brems hjulene, så den ikke triller frem og tilbage, når bussen kører.
- Når du skal ud, så brug den blå stopknap med en barnevogn på, hvis den er i bussen. Når du trykker på den, ved chaufføren at han skal sænke gulvet ved stoppestedet, og så bliver det lettere for dig at komme af.
- Vent til de andre passagerer er stået af og træk så barnevognen efter dig ud af bussen. Så kan du bedre styre barnevognen - og du kan sikre dig, at det er fri bane, hvis du træder direkte ud på en cykelsti.
Hvis du skal have små børn med i bussen
Små børn har brug for hjælp til at komme sikkert ind og ud af bussen.
- Hold i hånd ved busstoppestedet.
- Hjælp dit barn på bussen, før du selv går ind.
- Hold i hånd til I sidder ned.
- Stå af bussen før barnet, så du kan hjælpe ham eller hende ud.
- Husk at se efter cykler.
- Vent med at krydse vejen til bussen er kørt.
Rådet for Sikker Trafiks nyhedsbrev
Hold dig opdateret om nye regler i trafikken, få gode råd til at færdes sikkert og quiz dig klogere om trafik.
Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om måneden.