Når dit barn følges med venner
Lav sikre aftaler.
Når dit barn følges med venner
Når flere børn færdes sammen, så bliver de nemt optaget af, hvad der sker i gruppen. Og så kan de glemme at se sig for i trafikken.
Fortæl dit barn, at når man er sammen med andre, skal man være ekstra opmærksom på trafikken. Og alle i gruppen skal passe på hinanden.
Gode råd:
- Hvis én eller flere af de andre går over vejen, skal du ikke bare følge med, men også huske at se dig for selv.
- Se dig grundigt for til begge sider, inden du går over.
- Læg mobiltelefonen i lommen. Hvis du skal bruge den, så stå stille på fortovet imens.
- Når I følges i bussen og toget, så vær opmærksom på trafikken, når I skal af og på.