Bliv set med refleks

Husk refleks i mørket, så andre kan se dig.

Hvis du går i mørkt tøj på en mørk vej, er du stort set umulig at se på afstand.

Mange ulykker i mørke sker, fordi bilisten ikke kan se fodgængeren, før det er for sent.

Så sørg for, at du bliver set. Det allerbedste i mørke er en refleksvest, for den har brede reflekser og er synlig fra alle vinkler.

Se forskellen med og uden refleksvest i videoen herunder:

Reflekser eller en refleksvest øger din sikkerhed i trafikken. Se forskellen i videoen herover fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.

Hvornår bliver du set?

Hvis du går i mørke på en vej uden gadebelysning og du IKKE har reflekser på, kan en bilist, der kører med nærlys, først se dig på ca. 25-40 meters afstand. Det kan være for kort afstand til, at han/hun kan nå at bremse.

Med reflekser/refleksvest:

  • Bilisten kan se dig på ca. 130-140 meters afstand med nærlys
  • Bilisten kan se dig på over 400 meters afstand med fjernlys
  • Jo før, du bliver opdaget, jo længere tid har bilisten til at sætte farten ned og køre uden om dig.

Husk at gå i venstre side, så du kan nå at træde til side i god tid, når der kommer en bil.

Se hvad refleks gør for din synlighed

Træk i pilen og se forskellen fra bilistens synsvinkel.


Rådet for Sikker Trafiks nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret om nye regler i trafikken, få gode råd til at færdes sikkert og quiz dig klogere om trafik.

Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om måneden.

Se også: