Færdselsregler for kabinescooter

Det vigtigste at vide, når du kører kabinescooter.

Hvad er en kabinescooter?

En kabinescooter har 3 hjul og er overdækket, så man sidder i tørvejr. Nogle har passagersæde. Fælles for dem er, at de i færdselsloven bliver betragtet som knallerter.

Hvis den kan køre max 30 km/t

  • Indregistreres som lille knallert med gul nummerplade
  • Kræver kørekort til lille knallert, bil eller mc. (for personer født før 19. januar 1995 kræves dog intet kørekort)
  • Skal følge færdselsreglerne for lille knallert. 

Hvis den kan køre max 45 km/t

  • Indregistreres som stor knallert med hvid nummerplade.
  • Kræver kørekort til stor knallert, bil eller mc.
  • Skal følge færdselsreglerne for stor knallert.

Kabinescootere fra før 2019

Indtil 2019 kunne en trehjulet kabinescooter (30 km/t) typegodkendes som invalideknallert og skulle ikke indregistreres. Men denne regel er ophævet. Nu skal alle nye kabinescootere indregistreres.  

En kabinescooter kan kun indregistreres, hvis den er EF-typegodkendt.

En trehjulet kabinescooter, der er fra før 2019, kan stadig lovligt køre på vejene uden at være indregistreret (dvs. uden nummerplade).


Rådet for Sikker Trafiks nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret om nye regler i trafikken, få gode råd til at færdes sikkert og quiz dig klogere om trafik.

Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om måneden.