Sådan giver du tegn på cykel

Du skal give tegn, når du stopper eller svinger på cykel.

Sådan giver du tegn på cykel

Det er lovpligtigt at give tegn på cykel. Andre trafikanter skal kunne se, hvad du har tænkt dig at gøre. 

Når du skal svinge til højre eller venstre

Du skal række armen ud, når du skal svinge til venstre eller højre. Ræk armen godt ud og i god tid, så det er tydeligt for andre, hvad du vil gøre.

Når du skal stoppe 

Du skal give tegn ved at række en arm i vejret, før du stopper, når det er nødvendigt at vise andre, at du vil stoppe. Fx i tæt trafik eller hvis du stopper, hvor andre ikke forventer det. Husk at orientere dig grundigt bagud, før du stopper, så du er sikker på, at der er plads til det og der fx ikke er en cyklist eller bil lige bag dig.

Du må selv om, hvilken arm du bruger til at give tegn til stop. Men det er bedst at bruge venstre arm, da den vender ud mod trafikken.

Det er god idé at give tegn til stop, når du kommer til et lyskryds og lyset skifter til gult eller rødt, så du viser andre trafikanter, at du stopper.


Se også: