Nye udfordringer på cyklen
Kør andre veje så dit barn lærer noget nyt.
Tag en tur sammen ud på nye veje, hvor I ikke har været før. Tal sammen om de udfordringer, I kommer forbi. Husk at lade barnet køre forrest, så du kan holde øje med det og råbe ”STOP”, hvis det er nødvendigt.
Her kan I se forskellige forslag til, hvad I kan prøve, og hvad I kan tale om på vejen.
Cykle hvor der ikke er cykelsti
Hvis der ikke er nogen cykelsti, hvor skal du så cykle? Hvordan drejer du til højre/venstre, og hvordan giver du tegn?
Cykle igennem en rundkørsel
Hvad skal du holde øje med, og hvordan giver du tegn?
Cykle igennem et lyskryds
Hvordan drejer du til venstre/højre/lige ud, og hvordan ser du dig godt for?
Cykle forbi et busstoppested
Hvad gør du, hvis der kommer en bus, og den skal holde ind ved et stoppested?
Tal også gerne om:
-
hvor I ikke skal cykle – fx via store, tungt trafikerede veje uden plads til cyklister
-
hvordan I holder øje med biler, der bakker, fx ud fra en indkørsel eller ved en p-plads på skolen
-
at stoppe og se jer godt for, før i krydser en vej. Husk, at dit barn har brug for længere tid end dig til at sætte i gang. Nogle steder skal I måske trække over.