Alder 7-9 år: Find den rigtige cykel
Sådan vælger du en cykel, der passer til dit barn.
Børn vokser hurtigt, og cyklen skal skiftes ud, når den er blevet for lille.
Cyklen skal ikke være for stor
Det er en klassisk fejl at købe en cykel, som er lidt for stor, så barnet kan have den i flere år. Men det er en dårlig idé. Det er svært nok at lære at cykle sikkert i trafikken. En cykel, der er for stor, kan gøre dit barn utrygt.
Dit barn skal kunne holde balancen og manøvrere godt på sin cykel. Derfor er det vigtigt, at barnet kan sidde på sadlen og nå jorden med den ene fod.
Som tommelfingerregel kan du gå ud fra:
Alder Hjulstørrelse
6-8 år 20 tommer
8-10 år 24 tommer
10-13 år 26 tommer
Gode råd, når I skal købe ny cykel:
-
Lad barnet prøve cyklen før køb.
-
Vælg en cykel med enkelt udstyr.
-
Sørg for at det lovpligtige udstyr er i orden.
Prøv cyklen på lukket område først
Lad barnet vænne sig til den nye cykel på et lukket område, før I kører ud i trafikken. Det er vigtigt, at barnet har styr på balancen, bremserne, at se sig tilbage, række hånden ud, svinge osv.