Alder 5-6 år: Hvad kan dit barn på cyklen?

Test dit barn ved at lade barnet køre forrest.

Cykeløvelser

Det er meget forskelligt, hvad børn på 5-6 år kan.

Det er dig som forælder, der kan vurdere, om dit barn er klar til at cykle sammen med dig i trafikken.

Dit barn skal kunne:

  • sætte i gang uden at slingre eller falde
  • manøvrere cyklen, og kunne dreje og se sig tilbage uden at miste balancen
  • række hånden ud uden at slingre eller miste balancen
  • bremse sikkert og hurtigt – også i høj fart
  • høre efter hvad du siger, og gøre som du siger.

Hvis dit barn er usikker på cyklen, så lav nogle flere øvelser på et sted uden trafik.

Når I kører ud i trafikken, så start med at cykle steder, hvor der ikke er så meget trafik. Så er der ro til at koncentrere sig om at styre cyklen. Og du kan bedre koncentrere dig om at hjælpe barnet.

Hvornår kan dit barn cykle alene i trafikken?

Børn er typisk omkring 10-12 år, når de kan overskue trafikken på samme måde som en voksen. Det afhænger af, hvor meget de har trænet.


Nyhedsbrev til forældre: Få gode råd, øvelser og viden der passer til dit barns alder

Ja, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet

Nyhedsbrevet klæder dig på til at træne trafik med dit barn. Du får øvelser, tips og viden om, hvordan du kan gribe det an, helt fra du er gravid til dit barn er 18 år.

Du modtager nyhedsbrevet 3-4 gange om året.

Se også: