Lydbøger
Sådan kører du sikkert, når du hører lydbøger.
Hvis du synes, at dine køreture er lidt kedelige og monotone, kan det måske være noget for dig at høre lydbøger. Så bliver køreturen til et frirum, hvor du får en god historie på vejen.
Men vær opmærksom på, at det ikke må blive en kilde til distraktion eller uopmærksomhed i trafikken.
Gode råd til at høre og køre sikkert:
- Start med at høre lydbøger derhjemme eller på nogle kortere køreture, så du vænner dig til det, inden du kører afsted på en lang tur.
- Hvis du mærker, at lydbøger gør dig ukoncentreret i trafikken, så lad være med at lytte til dem.
- Hav 100 % styr på knapperne på mobilen eller skærmen, så du let kan slukke og tænde for lydbogen. Øv dig i det, mens du holder parkeret. Hvis der fx opstår en kompliceret trafiksituation, der kræver din fulde opmærksomhed, er det godt lynhurtigt at sætte lydbogen på pause.
- Brug bilens højttaler og ikke høretelefoner. Du skal kunne høre, hvad der foregår omkring dig i trafikken.
- Vælg lydbøger, som er lette at følge med i og ikke kræver for meget tankevirksomhed. Fx vil en lærebog i matematik eller noget andet indviklet kræve meget mental anstrengelse - og det kan tage opmærksomhed fra trafikken.
- Selv om bogen er spændende, så lad være med at køre længere, end du ellers ville mellem pauserne på turen ”for lige at få det næste afsnit med”. Det er meget vigtigt, at du ikke kører for mange timer i træk uden at komme ud af bilen og bevæge dig lidt.
- Hvis du skal høre en bog eller podcast, der er i flere afsnit, så sørg på for at indstille den på forhånd, så den automatisk sætter næste afsnit i gang. Så skal du ikke skal rode med det undervejs.
Rådet for Sikker Trafiks nyhedsbrev
Hold dig opdateret om nye regler i trafikken, få gode råd til at færdes sikkert og quiz dig klogere om trafik.
Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om måneden.