Spritulykker
De seneste år er antallet af spritulykker stagneret
Set over mange år er der sket et markant fald i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne personer i trafikulykker, hvor der har været alkohol involveret.
Men i de seneste år er den positive udvikling stagneret, og i 2023 skete der en lille stigning i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne personer i spritulykker, når man ser på befolkningen generelt.
Fra 2019 til 2023 er der samtidig sket en stigning i antallet af unge bilister (17-24-årige), der siger, at de har kørt spritkørsel inden for de sidste tre år, hvilket også har ført til flere spritulykker med unge.
I 2019 var der 9 % af de unge bilister, der siger, at de har kørt spritkørsel. I 2023 var tallet 16 %.
Det viser den årlige undersøgelse "Ungepositionsmålingen", hvor Rådet for Sikker Trafik og analysebureauet Wilke undersøger unges adfærd i trafikken.
Se den generelle udvikling i dræbte og alvorligt tilskadekomne i spritulykker her:
- I ca. 3 ud af 4 af spritulykkerne med dræbte eller alvorligt tilskadekomne er der en spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj (f.eks. personbil, motorcykel, knallert etc.) involveret i ulykken.
- I ca. 1 ud af 4 af de alvorlige spritulykker er der en spirituspåvirket cyklist eller fodgænger involveret i ulykken.
Kilde: Vejdirektoratet
Spritulykker sker oftest på landet og om aftenen
- Spritulykker sker oftest fredag, lørdag og søndag aften eller nat.
- Der er en lille overvægt af spritulykker i sommer- og efterårsmånederne.
- De fleste spritulykker er eneulykker, og de fleste dræbte i spritulykker er den spirituspåvirkede trafikant selv.
- Der sker flest spritulykker på landet.
- Der er flest unge og midaldrende spritbilister.
- Det er typisk bilister eller knallertkørere, der er involveret i spritulykker.
Rådet for Sikker Trafiks nyhedsbrev
Hold dig opdateret om nye regler i trafikken, få gode råd til at færdes sikkert og quiz dig klogere om trafik.
Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om måneden.