Søg tilskud til lokale skolepatruljeaktiviteter
Skoler, politi og kommuner kan søge.
Tilskud til lokal fejring af din skolepatrulje
Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring ønsker at støtte lokale skolepatruljeaktiviteter. De skolepatruljer, der ikke deltager i Skolepatruljedage i Tivoli/LEGOLAND, har derfor mulighed for at få et tilskud til et lokalt arrangement. Både politi, kommuner og skoler kan ansøge om tilskud, alt efter hvem der koordinerer arrangementet.
Du kan ansøge om et tilskud på 50 kr. pr. skolepatruljeelev. Der er begrænsede midler til rådighed, og de bliver udbetalt efter først-til-mølle-princippet.
Send kvitteringer og bilag til Rådet for Sikker Trafik
Opnår du støtte, er det vigtigt, at du gemmer alle de originale kvitteringer og bilag, da de skal indsendes til Rådet for Sikker Trafik.
Dokumentationen underskrives af ansøger og sendes til økonomimedarbejder, Jannie Höfling, på jah@sikkertrafik.dk senest 14 dage efter arrangementets afholdelse.