Kampagnen ”Er du helt Sikker?" har til formål at fremme god adfærd blandt cyklister, specielt i myldretiden i de større cykelbyer. Og hermed reducere antallet af cykelulykker.
Cyklisterne skal møde kampagnen på cykelturen, og den skal motivere dem til at være den bedste udgave af sig selv – også når man buldrer af sted for at nå frem til tiden. Helt konkret ønsker vi at fremme en adfærd, hvor man holder fingrene og øjnene fra sin telefon, hvor man giver tegn, før man stopper, og før man svinger til højre, og hvor man overhaler med god afstand til andre cyklister.