Er du helt sikker?
En kampagne til cyklister, der handler om at skabe en bedre cykelkultur
Gem mobilen væk, når du cykler. Helt væk.
Vi skal alle komme godt og sikkert frem på cyklen, også når vi er mange om pladsen. Pas godt på dig selv og hinanden ved at være til stede, være tydelig og give plads. Så bliver turen nemmere og bedre for alle.
Når du cykler og samtidig kigger ned på din mobil, selv for et øjeblik, risikerer du at miste overblikket over, hvad der sker omkring dig. Det sætter dig og dem omkring dig i usikre, frustrerende og til tider farlige situationer. Så vent med at tjekke telefonen, til du er fremme.