-
Vores mål var at øge cykelhjelmsbrug blandt voksne cyklister i København, med særlig opmærksomhed på mandlige gæster på Copenhell-festivalen. Selvom mange anerkender, at cykelhjelm forbedrer sikkerheden, tøver især voksne mænd ofte med at tage hjelmen på. Udfordringen var at udvikle en kampagne, der kunne bryde igennem de eksisterende barrierer. Derfor ville vi appellere til målgruppens interesser og humor på en ny måde. Ikke kun for at informere om hjelmens betydning, men også at skabe engagement og motivere til adfærdsændring ved at placere sikkerhedsbudskabet i en sammenhæng, der virkelig taler til målgruppen.
Brug hjelm, når du cykler ad helvede til.
Kampagnen "Brug hjelm, når du cykler ad helvede til" har til formål at øge brugen af cykelhjelme blandt voksne cyklister i København – særligt de mandlige deltagere på Copenhell-festivalen. Selvom fordelene ved at bruge cykelhjelm er velkendte, tøver mange voksne mænd stadig med at tage hjelmen på. Derfor har vi udviklet en kreativ og humoristisk kampagne, som taler direkte til målgruppens interesser og udfordrer de eksisterende barrierer. Ved hjælp af strategisk placerede plakater, kreativt design og et unikt partnerskab med Copenhell har vi gjort budskabet om cykelhjelme både relevant og engagerende. Læs mere om kampagnens mål, målgruppe, løsninger og resultater.
- Målgruppen var voksne cyklister i København og festivalgæsterne på Copenhell, eftersom 35% af de næsten 40.000 gæster cykler til og fra begivenheden - heraf mange uden hjelm. Indsigt i målgruppens adfærd og holdninger understregede behovet for en kreativ tilgang, der kunne bryde gennem de eksisterende barrierer mod at bruge hjelm.
-
Kampagnen omfattede strategisk placerede plakater med et flammende kranium iført cykelhjelm, som prydede Copenhell-busserne og cykelparkeringsområderne, samt en bred distribution af plakater rundt om i hele København. Derudover lancerede vi en limited edition cykelhjelm, der blev solgt i Copenhells merchandisebod, hvilket tilføjede en eksklusiv og attraktiv dimension til kampagnen.
Kampagneperiode:
- Kampagnen kørte i 2 uger (uge 23-24 2023) og blev lanceret op til Copenhell og kørte intensivt under festivalen.
2024:
Kampagnen har formået at skabe stor synlighed og engagement, hvilket afspejles i de imponerende resultater: høj positiv modtagelse, øget lyst til at bruge hjelm og samtaler om cykelsikkerhed. Plakaten skabte samtaler om cykelhjelme og satte en ny standard for kreativ sikkerhedskommunikation.
- 32% havde kendskab til kampagnen i København i juni måned.
- 90% syntes godt om plakaten (blandt kampagnekendere).
- 71% synes at det er en sjov måde, at gøre opmærksom på cykelhjelm på.
- 34% talte med andre om plakaten, hvilket fremhævede det sjove i samarbejdet mellem Copenhell og Rådet for Sikker Trafik.
- 31% fik (mere) lyst til at køre med cykelhjelm.
- 29% fik lyst til at købe en cykelhjelm til sig selv eller andre.