Spritkampagneelementer og priser
Få overblik over kampagnematerialer og vejkantplakat.
Kampagnens elementer
- Vejkantplakater på kommunernes veje
- Indhold til sociale medier
- National og kommunal presseindsats
- Politikontrol
Vejkantplakaten
Kampagnens vejkantplakat er igen i år 'Klar til et pust?'. Plakaten fik forrige år en let designmæssig opdatering, og den har testet rigtig godt blandt målgruppen.
Den seneste evaluering af kampagnen viser, at vejkantplakaten fortsat modtages godt af bilisterne. 84 % af bilisterne kunne huske at have set plakaten. 85 % synes meget godt/godt om plakaten. Det er på niveau med tidligere år, så der er ingen tegn på mæthed.
Vejkantplakaterne måler 68,2 x 97,5 cm og fremstilles i 3 mm tyk polystyren. Plakaterne er forborede, så de kan monteres på stativ med enten bolte og møtrikker eller strips. Plakaterne koster 164 kr. ex moms. Se øvrige priser i webshoppen.
Opsætning af vejkantplakater
Vejkantplakaterne er designet til at stå på både store indfaldsveje/landeveje og mindre gennemfartsveje, der fører til knudepunkter, hvor folk mødes, drikker og kører hjem. Det vil sige, at de kan stå på strækninger med både 50 og 80 km/t.
De kan også bruges til byfester, fodboldkampe eller andre arrangementer, hvor folk mødes, drikker og kører hjem.
Hent vejledning med tips til opsætning af vejkantplakater her.