Rådets vejkantplakater mv.
Her finder du information om Rådets vejkantplakater, stativer, opsætning etc.

Formaterne på vores tre typer vejkantplakater er følgende:
- Stor vejkantplakat: 68,2 x 97,5 cm
- Mellem vejkantplakat: 66 x 90 cm
- Lille vejkantplakat: 47,7 x 68,2 cm
Vejkantplakaterne produceres i 3 mm polystyren.
Bolte & møtrikker samt strips til montering
Vi tilbyder bolte & møtrikker samt strips til montering af vejkantplakater på stativer.

Stativer
Der er to slags stativer, et med og et uden trekantet fod. Den trekantede fod gør, at stativet står ekstra godt fast i blæsevejr og lign.
Vejledende retningslinjer for opsætning af vejkantplakater
- Plakaterne må ikke opsættes på broer, bygværker og portaler.
- Plakaterne må ikke opsættes på den officielle afmærkning, dvs. færdselstavler, standere og signalregulering m.v.
- Plakaterne må ikke hindre udsynet til færdselstavler, vejvisningstavler, signalregulering og lignende vejudstyr.
- Plakater skal altid opsættes, så de ikke hindrer oversigt ved udkørsel fra sideveje og overkørsler.
- Plakater må ikke opsættes nærmere end 30 m fra vejkryds, rundkørsler lysregulering og anden signalregulering.
- Plakaterne skal opsættes mindst 0,5 m fra kørebanekant/asfaltkant og mindst 0,3 m fra kant af cykelsti.
- Opsættes plakaterne ved fortov, bør man være opmærksom på, at plakaten ikke hindrer færdsel på fortovet for gående med barnevogne, trafikanter i kørestol m.m.
- Plakaterne skal fastgøres forsvarligt, så de ikke kan vælte eller løsrive sig i kraftig blæst.
- Det anbefales, at plakater på en strækning i åbent land gentages ca. for hver 10 km (gerne oftere, afhængig af sidevejstilslutninger m.m.).
- Plakaterne bør som hovedregel anbringes i begge kørselsretninger over for hinanden.