Høringssvar 2025

Til
Transportministeriet
trm@trm.dk
Sagsnr. 2024-1674

Den 27. januar 2025

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Forenkling af sagsgange ved vejmyndighedens dispositioner over offentlige veje og private fællesveje m.v.)

Rådet for Sikker Trafik har modtaget ovenstående i høring og har følgende bemærkninger:

Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at det grundigt undersøges, hvilke konsekvenser det kan have for både trafiksikkerheden og trygheden lokalt, hvis det ikke bliver muligt lokalt at nedsætte hastighedsgrænserne eller lave andre trafiksikkerhedsforbedrende tiltag mv. på veje og i områder, hvor der er en vis trafikmængde. Rådet opfordrer til, at ordningen evalueres efter 2 år, hvis den indføres.

Rådet for Sikker Trafik har noteret, at det efter forslaget er muligt at gå ned til en hastighedsbegrænsning på 40 km/t for vejstrækninger i tættere bebygget område ved ældreinstitutioner, småbørnsinstitutioner eller institutioner for børn i den undervisningspligtige alder samt 30 km/t, hvor børn opholder sig og leger.

Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at samme muligheder også gives ved fx idrætsfaciliteter, medborgerhuse og andre steder, hvor der færdes mange børn og/eller ældre borgere.

Med venlig hilsen

Jakob Bøving Arendt
Administrerende direktør

Til
Transportministeriet
trm@trm.dk
Sagsnr. 2024-3810

Den 20. januar 2025

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (revision af ledsagerordningen for kørekort til 17-årige, nedsættelse af promillegrænsen for førstegangserhververe, ansvar for egnede dæk og forenkling af Tempo 40-ordningen)

Rådet for Sikker Trafik har modtaget ovenstående i høring og har følgende overordnede bemærkninger:

• Rådet for Sikker Trafik noterer, at forslaget om revision af ordningen med kørekort til 17-årige vil føre til flere dræbte og flere alvorligt tilskadekomne. Hertil kommer et antal lettere tilskadekomne, som ikke er opgjort. Forslaget vil dermed påvirke trafiksikkerheden negativt. Rådet har grundlæggende bekymringer ved forslaget og vi mener, at det er den forkerte vej at gå, da der også er en betydelig risiko for at svække den velfungerende ledsagerordning.
  
  
• Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at ordningen evalueres efter en periode på fx to år. I evalueringen bør indgå ulykkestal, men også effekten på ledsager-ordningen.
  
  
• Rådet skal anbefale, at politiet styrker kontrolindsatsen på vejene med fokus på især de områder, hvor der i forvejen sker færdselsulykker relateret til bl.a. høj fart og uopmærksomhed.
  
  
• Rådet skal anbefale, at der gennemføres en samlet analyse af unges mobilitetsbehov og deres muligheder for valg af transportmiddel, herunder offentlig transport, samkørsel m.v. Rådet mener, at der er et behov for at analysere de trafiksikkerhedsmæssige sammenhænge mellem de forskellige typer køretøjer, herunder navnlig knallerter og andre to-hjulede køretøjer, da disse køretøjer har en høj ulykkesrisiko.
  
  
• Rådet for Sikker Trafik finder det meget positivt, at promillegrænsen nedsættes til 0,2 for førstegangserhververe de første 3 år, man har kørekort til almindelig personbil. For at skabe ensartede og enkle regler for alle typer førstegangserhververe, anbefaler Rådet for Sikker Trafik, at de nye promillegrænser også omfatter førstegangserhververe af kørekort til motorcykel og stor knallert. Disse køretøjer er i forvejen langt farligere end personbil pr. kørt km, og derfor vil den lave promillegrænse forbedre trafiksikkerheden også for disse køretøjer. Endelig anbefaler Rådet, at promillegrænsen på 0,2 kommer til at gælde for førere, der kører både bil, motorcykel og stor knallert uden at have erhvervet førerret. I forslaget er der lagt op til, at dette kun skal gælde for førere, der kører personbil uden at have erhvervet førerret.
  
  
• Rådet for Sikker Trafik kan tilslutte sig forslaget om krav om “kørsel med egnede dæk” i forhold til føret. Forslaget kan dermed medvirke til at forebygge både ulykker og fastkørte biler.
  
  
• Rådet for Sikker Trafik skal anbefale, at der fsva. de forskellige ændringer vedr. 17-årige, vinterdæk og 0,2 promille gennemføres informationsindsatser for at sikre, at de ændrede regler forstås og overholdes.
  
  

Ændring af ledsagerordningen for kørekort til 17-årige

Med forslaget ønskes det at ændre den nuværende ledsagerordning for unge 17-årige bilister, så de – i modsætning til i dag – må køre uden en voksen ledsager mellem kl. 05 om morgenen til kl. 20 om aftenen. Det betyder i praksis, at kørekortalderen for personbil nedsættes fra 18 til 17 år, og at 17-årige kan gå direkte fra bestået køreprøve til at køre i trafikken uden en erfaren bilist ved deres side i størstedelen af døgnet.

I dag skal 17-årige nye bilister ledsages af en voksen (som er fyldt 30 år og har haft kørekort i 10 år) i bilen på alle deres køreture, indtil de fylder 18 år. Formålet med den nuværende ordning er, at de unge bilister opnår vigtig rutine og erfaring i at tackle mange forskellige trafiksituationer sammen med en erfaren bilist, der kan vejlede og guide dem, før de slippes løs alene bag rattet som 18-årige. På den måde bliver de mere trafiksikre, og deres ulykkesrisiko reduceres. Sammenlignelige ordninger findes i fx Tyskland og Holland, og særligt disse to lande var inspiration til den nuværende danske ordning.

Man bør være påpasselig med at sammenligne nærværende forslag med ordningerne i Østrig og England, da de er anderledes sammensat. I Østrig må man starte tidligere og skal køre mindst 3000 km med ledsager og undervejs have supplerende køreundervisning, inden man må gå til køreprøve som 17-årig og derefter køre alene[1]. I England er modellen anderledes, da man også kan starte tidligere og træne med ledsager evt. suppleret med køreundervisning, inden man går til køreprøve som 17-årig[2]. 

Forskningen viser tydeligt, at jo flere timer, en ung har sammen med en ledsager i bilen, jo mere sikker bliver man, når man efterfølgende må køre alene. En evaluering af den nuværende danske ordning har vist, at både de unge bilister og deres ledsagere (typisk forældrene) har positive erfaringer med ordningen. 9 ud af 10 unge og 9 ud af 10 ledsagere mener, at den unge er blevet en bedre bilist af at køre med ledsager, indtil de fylder 18 år.[3]

Formålet med forslaget om at ændre ordningen er at øge mobiliteten for unge, særligt i landdistrikterne. Rådet for Sikker Trafik anerkender, at der i dele af Danmark er mobilitetsproblemer for unge, men vi er bekymrede for at løse problemet ved at lade 17-årige at køre uden ledsager og dermed forringe trafiksikkerheden. Unge bilister har i forvejen 3-4 gange så høj ulykkesrisiko pr. kørt kilometer, sammenlignet med deres forældre. Lader man 17-årige bilister køre uden ledsager, vil deres risiko utvivlsomt forøges. Vejdirektoratets estimater viser, at forslaget vil medføre ca. 4 flere dræbte og 33 alvorligt tilskadekomne pr. år. Dertil kommer et ikke estimeret antal lettere tilskadekomne. Dermed går forslaget imod Færdselssikkerhedskommissionens nationale målsætning om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.

Rådet skal anbefale, at der gennemføres en samlet analyse af unges mobilitetsbehov og deres muligheder for valg af transportmiddel, herunder offentlig transport, samkørsel m.v. Rådet mener, at der er et behov for at analysere de trafiksikkerhedsmæssige sammenhænge mellem de forskellige typer af køretøjer, herunder navnligt knallerter og andre to-hjulede køretøjer, da disse køretøjer har en høj ulykkesrisiko.

Udover de menneskelige omkostninger ved trafikulykker for de implicerede og deres pårørende, vil det estimerede øgede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne ved forslaget årligt koste samfundet over 400 millioner kr.[4] ifølge de seneste Transportøkonomiske Enhedspriser fra DTU.

At nedsætte aldersgrænsen for erhvervelse af kørekort til 17 år går desuden imod anbefalingen i en forskningsrapport fra NORD Universitet i Norge, udfærdiget på opdrag fra Færdselsstyrelsen i forbindelse med revision af køreuddannelsen i Danmark. I rapporten anbefales det, at aldersgrænsen for, hvornår man må køre bil alene (med fulde rettigheder) skal opretholdes på 18 år.[5]

Eftersom den foreslåede ordning med at tillade kørsel uden ledsager i et bestemt tidsrum efter Rådet for Sikker Trafiks oplysninger ikke findes tilsvarende i andre lande, er det højst usikkert, hvilken effekt det kan have på 17-åriges bilisters adfærd. Men i Rådet for Sikker Trafik frygter vi, at forslaget fx kan medvirke til, at der kunne opstå situationer som disse:

• Kan det få en ung bilist, der kører uden ledsager og bliver forsinket pga. vejarbejde, uheld eller lign, til at køre for stærkt for at nå frem inden kl. 20?
  
  
• Kan det få 17-årige til at vælge kun at køre bil i tidsrummet kl. 05-20 for at undgå at køre med ledsager og dermed helt miste den vigtige læring, der opnås ved at køre med ledsager?
  
  
• Kan det friste 17-årige, der har været i byen eller til fest, til at vente til kl. 5 om morgenen med at køre hjem (i stedet for tidligere på aftenen/natten), hvis man ikke har en ledsager der kan køre med - med øget træthed og øget uheldsrisiko til følge?

Ovenstående er tænkte eksempler, men kan illustrere nogle af de negative trafiksikkerhedsmæssige effekter, den foreslåede ordning potentielt kan medføre.

Ordningen stiller også krav til politiets håndhævelse og de grænsetilfælde der vil opstå omkring kl. 05.00 og 20.00. Hvis en 17-årig fx sidder fast i en kø eller politiet stopper vedkommende og vedkommende ikke kan nå at komme hjem inden kl. 20. Hvordan skal man forholde sig og komme videre uden at overtræde reglerne?  

Af ovenstående grunde mener Rådet for Sikker Trafik, at en gennemførelse af forslaget vil have væsentlige, negative trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser. Hvis forslaget gennemføres, vil Rådet for Sikker Trafik anbefale, at ordningen evalueres efter en periode på fx to år, herunder effekten på ledsagerordningen.

Samtidig finder Rådet for Sikker Trafik det vigtigt, at de unge oplever et kontroltryk fra politiets side, for at forebygge brud på ordningens regler og forebygge ulykker i øvrigt.

Nedsættelse af promillegrænsen til 0,2 for førstegangserhververe m.fl.

Rådet for Sikker Trafik finder det meget positivt, at promillegrænsen nedsættes til 0,2 for førstegangserhververe de første 3 år, man har kørekort til almindelig personbil. På den måde lærer man at adskille alkohol fra kørsel helt fra starten, hvilket er godt for trafiksikkerheden både på kort og længere sigt. Forslaget vil desuden bringe Danmark trafiksikkerhedsmæssigt på linje med de fleste andre EU-lande.

For at skabe ensartede og enkle regler for alle typer førstegangserhververe, opfordrer Rådet for Sikker Trafik til, at de nye promillegrænser også omfatter førstegangserhververe af kørekort til motorcykel og stor knallert, ikke mindst fordi risikoen pr. kørt kilometer for disse køretøjer er meget høje. Samtidig gælder de øvrige skærpede sanktioner for førstegangserhververe de første 3 år (”kørekort på prøve”) for motorcykel og stor knallert. Dermed ville der være ensartede og letforståelige rammer og regler for førstegangserhververe, uanset køretøj.

Rådet for Sikker Trafik anbefaler ligeledes, at promillegrænsen på 0,2 kommer til at gælde for førere af bil, motorcykel og stor knallert, der kører uden at have erhvervet førerret. I forslaget er der lagt op til, at dette kun skal gælde for førere, der kører bil uden at have erhvervet førerret.

Førerens ansvar for kørsel med egnede dæk

Rådet for Sikker Trafik kan tilslutte sig forslaget, der forhåbentligt vil medvirke til, at trafikanterne er opmærksomme på, om deres dæk matcher vinterføre, før de begiver sig ud på vejene. Forslaget kan dermed medvirke til at forebygge både ulykker og fastkørte biler.

Forenkling af Tempo 40-ordningen

Rådet for Sikker Trafik har ikke nogen bemærkninger til dette forslag.

Med venlig hilsen

Jakob Bøving Arendt
Administrerende direktør

[1] L17 – supervised on-road training + L17 – applying for a driving test

[2] Driving lessons and learning to drive: Overview - GOV.UK

[3] ”Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige”, DTU, Afdeling for Teknologi, Ledelse og Økonomi, 2020

[4] Ifølge Transportøkonomiske Enhedspriser 2025 koster en trafikdræbt samfundet ca. 46,2 mio. kr., en alvorligt tilskadekommen ca. 7,2. mio. kr. og en lettere tilskadekommen ca. 900.000 kr.
Kilde: TERESA og Transportøkonomiske Enhedspriser

[5] Rapport: Forskningsprojekt vedrørende ny føreropplæring i Danmark, Nord Universitet, 2020, s. 89-91.

Til
Færdselsstyrelsen
info@fstyr.dk
Cc:lsod@fstyr.dk
J.nr. 2923-462644

Den 10. januar 2025

Høringssvar vedr. grønne opmærksomhedslygter

Rådet for Sikker Trafik har modtaget udkast til bekendtgørelse om forsøgsordning for anvendelse af grønne opmærksomhedslygter i høring og har følgende bemærkninger:

Frivillige hjerteløbere, 1-1-2 Akuthjælpere m.fl. udfører utvivlsomt vigtige opgaver som supplement til de professionelle beredskaber ved at træde til ved hjertestop og i andre situationer, hvor tid er en afgørende faktor.

Rådet for Sikker Trafik er imidlertid bekymret for, om forslaget om at tillade kørsel med grønt opmærksomhedsblink på bilen kan skabe unødig forvirring i trafikken, eftersom det grønne blink ikke giver de frivillige særlige rettigheder og heller ikke forpligter andre trafikanter til at holde vejen åben, som man skal for politi, brandvæsen og ambulancer med blåt blink. Så i praksis skal alle køre “som normalt” - både de frivillige på vej til opgaver med grønt blink på taget og alle andre, der møder dem i trafikken.

Vores bekymring går på, om det grønne blink kan forlede andre trafikanter til – i den bedste mening eller pga. usikkerhed – at bremse, vige eller på anden måde forsøge at skabe plads til køretøjet med grønt blink på måder, som er uforudsigelige og uventede og dermed kan skabe farlige situationer i trafikken. De frivillige er desuden heller ikke uddannet i at håndtere sådanne ekstraordinære trafiksituationer. Brugen af det grønne blink kan potentielt også medføre risiko for, at trafikanterne bliver i tvivl om, hvordan de skal agere ved hhv. blå og grønne blink. 

Transportministeriet har bedt Rådet for Sikker Trafik om at bistå med en lovinformationsindsats vedr. de grønne blink i forbindelse med reglernes ikrafttræden.

Evaluering af ordningen
Rådet for Sikker Trafik finder det positivt, at ordningen med grønne opmærksomhedsblink skal evalueres efter 2 år. Rådet anbefaler, at evalueringen kommer til at omfatte erfaringer fra både de frivilliges organisationer, de frivillige selv, politiet, beredskaberne, forsikringsselskaberne og trafikanterne.

Med venlig hilsen

Jakob Bøving Arendt
Administrerende direktør