Høringssvar 2022
Til
Transportministeriet
trm@trm.dk
sagsnr: 2021-216
Den 18. august 2022
Høringssvar vedr. forslag om indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse.
Rådet for Sikker Trafik har modtaget ovenstående i høring og har følgende bemærkninger:
Rådet finder det meget positivt, at forsøgsordningen med kørekort til 17-årige er blevet grundigt evalueret af DTU Transport, og at resultaterne – sammen med anbefalingerne fra rapporten fra Universitet Nord – lægges til grund for en kommende modernisering af køreuddannelsen, herunder at gøre det muligt for unge bilister at opnå mere køreerfaring sammen med en erfaren bilist/ledsager, før de må køre alene. Som forskningen viser, fører det generelt til mere trafiksikker adfærd for nye bilister.
Forsøgsordningen med kørekort til 17-årige har været – og er – en stor succes, men som evalueringen viser, er det ikke alle unge bilister, der med den nuværende udformning af ordningen opnår en så stor kørselserfaring sammen med ledsageren til, at det må formodes at have en ulykkesforebyggende effekt. Derfor bakker Rådet for Sikker Trafik op om, at der åbnes op for at ændre i køreuddannelsen.
Lovforslaget fremstår som en bemyndigelsesbestemmelse, der giver transportministeren hjemmel til at foretage ændringer i kørekortbekendtgørelsen, og forslaget indeholder således ikke de konkrete regler. I bemærkningerne til lovslaget er der imidlertid en lang række beskrivelser af, hvordan man forestiller sig, at de kommende regler skal udformes. Det er disse bemærkninger, som Rådet for Sikker Trafik forholder sig til i det følgende:
1. Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man beslutter sig for én model.
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det ikke helt klart, om det er meningen, at forsøgsordningen med ” Kørekort til 17-årige” tænkes at skulle fortsætte sideløbende med den nye ordning eller ej.
Rådet for Sikker Trafik vil anbefale, at man beslutter sig for én og kun én model, da det med stor sandsynlighed vil blive ret forvirrende, administrativt bøvlet, håndhævningsmæssigt besværligt og en meget svær kommunikationsmæssig opgave at løfte, hvis der er to forskellige ordninger samtidig. Det vil medføre forskellige muligheder og fx divergerende krav til ledsagere, afhængigt af om køreeleven er over eller under 17 år mv.
En af forudsætningerne og en vigtig motivation for at opnå en høj kørselsmængde sammen med en erfaren bilist i den foreslåede nye ordning er desuden - som det er i Norge og Sverige - at man først kan gå til køreprøve og erhverve kørekort, når man er fyldt 18 år. De to ordninger vil derfor formentlig spille dårligt sammen, hvis man kan tage kørekort allerede som 17-årig. Det vil samtidig blive yderst vanskeligt at måle på effekten af det nye tiltag.
• Beslutter man sig for den nye model med privat øvelseskørsel (i forslaget kaldet ”ledsaget rutinekørsel”), anbefaler Rådet for Sikker trafik, at forsøgsordningen med Kørekort til 17-årige ophæves.
• Beslutter man sig for at fortsætte med Kørekort til 17-årige, anbefaler Rådet for Sikker Trafik, at man ikke indfører den nye model, men i stedet tilpasser Kørekort til 17-årige jf. evalueringen, fx med øget information og tilbud/krav om kursus til ledsagere, strengere sanktioner for at køre uden ledsager, samt lempede krav til ledsageres alder (til fx 28 år) og frakendelses-historik (til fx 5 år uden frakendelser), for at øge mulighederne for, at flere bliver ledsagere og øge motivationen blandt både de unge og ledsagere til at opnå en øget kørselsmængde sammen ved bl.a. at klæde ledsageren bedre på til opgaven.
2. Rådet for Sikker Trafik anbefaler at bruge betegnelsen ”privat øvelseskørsel” i stedet for ”ledsaget rutinekørsel”.
Forslaget indebærer, at det fremover vil være muligt – under senere, nærmere fastlagte rammer – at bilister, der har gennemført en del af køreuddannelsen, men endnu ikke har erhvervet kørekort, får mulighed for at øve sig med en privat ledsager (typisk en forælder) for at opnå langt flere timer bag rattet og dermed blive dygtigere, før de går til køreprøve. I forslaget er lagt op til at navngive denne nye ordning ”ledsaget rutinekørsel”.
Rådet for Sikker Trafik vil anbefale, at man i stedet vælger betegnelsen ”privat øvelseskørsel”, som bruges i Sverige og Norge om tilsvarende ordninger. Det beskriver langt mere præcist, hvad det hele går ud på: Nemlig at det handler om at øve sig. Bruger man begrebet ”ledsaget rutinekørsel”, kan det give indtryk af, at kørslens formål er at opnå rutine ved ”blot” at køre så meget så muligt på fx samme vejstrækning eller i samme område. Men det handler det netop ikke om: Det handler om at få mulighed for at bruge tid på at øve sig i mange forskellige trafiksituationer i privat regi sammen med en ledsager som supplement til køreuddannelsen.
Brug af begrebet ”ledsaget rutinekørsel” kan også give indtryk af, at det er muligt at blive en rutineret bilist som fx 16 eller 17-årig, før man har fået kørekort. Det risikerer efter Rådet for Sikker Trafiks mening at sende et forkert signal til både den unge og forældrene. Selvfølgelig kan man ved at køre mange timer med en erfaren bilist ved siden af blive mere sikker bag rattet og have mere erfaring med forskellige trafiksituationer. Men en rutineret bilist bliver man først for alvor, når man har erhvervet kørekort og har kørt bil på egen hånd i flere år. Dette gælder også for de, der vælger at tage kørekort senere i livet.
Samtidig kan brug af begrebet ”Ledsaget rutinekørsel” skabe forvirring, eftersom begrebet ”Ledsaget kørsel” i dag er veletableret i forhold til den ledsagede kørsel, man må foretage med en 17-årig, der allerede har erhvervet kørekort. Og det er jo ikke tilfældet her.
Begrebet ”ledsaget rutinekørsel” vil som nævnt samtidig være et andet ordvalg end i Norge og Sverige, hvor inspirationen til den nye ordning kommer fra. I Sverige bruges betegnelsen ”Privat övningsköring” og i Norge ”Privat øvelseskjøring”. Det vil derfor forebygge misforståelser, hvis man bruger samme betegnelse.
Desuden vil det efter Rådet for Sikker Trafiks mening som foreslået være en god idé at omdøbe den nuværende betegnelse ”øvelseskørsel” til ”praktisk køreundervisning” i færdselsloven, da det langt mere præcist fortæller, hvad dét er: nemlig praktisk køreundervisning på vej og manøvrebane sammen med en kørelærer.
3. Opmærksomhed på, hvem der er juridisk fører af køretøjet under privat øvelseskørsel.
I forslaget er beskrevet, at det vil være køreeleven (uden førerret), der tænkes at skulle være juridisk fører af bilen under øvelseskørslen med ledsager. I både Norge og Sverige er det omvendt - her er det ledsageren med førerret, der er juridisk fører af bilen. På dette punkt adskiller den foreslåede nye ordning sig altså ret væsentligt fra både Norge og Sverige, hvor ledsageren er ansvarlig for kørslen - selvfølgelig med undtagelse af, hvis føreren fx er påvirket af alkohol eller stoffer eller med vilje kører groft uagtsomt.
I Sverige begrundes fordelingen af føreransvaret til ledsageren bl.a. med, at ledsageren er den, der har den rette erfaring og viden om bilkørsel, og at en ung på fx 16 år ikke kan forventes at kunne alle færdselsregler og køre bilen sikkert uden råd og vejledning fra en erfaren ledsager. Ledsagere i Sverige skal – som det også foreslås her – gennemgå et obligatorisk kursus og godkendes, hvilket netop klæder dem på til at have ansvaret. Det antages i Sverige, at en af grundene til, at der ikke ses nogle større problemer med sikkerheden ved øvelseskørsel er, at ledsageren tager større ansvar, og der løbes færre risici under kørslen, når ledsageren er den ansvarlige.
Rådet for Sikker Trafik opfordrer derfor til, at det nøje undersøges, hvilken betydning det kan forventes at få for den private øvelseskørsel, hvis det er køreeleven frem for ledsageren, der er juridisk fører, herunder hvilke fordele og ulemper, der måtte være ved de to forskellige modeller. Kan det eksempelvis risikere at udfordre ledsagerens autoritet og motivation, hvis den unge uden kørekort er ansvarlig? Og hvem bestemmer egentlig i bilen, hvis det er køreeleven, der har ansvaret - den unge eller ledsageren? Kan det reducere nogle ledsageres engagement i at lære fra sig, hvis ledsageren ikke er ansvarlig? Og hvad vil de forsikringsmæssige konsekvenser være for både den unge uden førerret og bilens ejer/bruger, hvis uheldet er ude? Set i lyset af de mange ubekendte, der er ved at vælge at give det juridiske føreransvar til den unge uden kørekort, vil det nok være formålstjenligt at læne sig op ad de mangeårige erfaringer fra Norge og Sverige.
Rådet for Sikker Trafik deltager gerne i drøftelser om den nærmere udformning af reglerne, når det kommer dertil.
Med venlig hilsen
Mogens Kjærgaard Møller
administrerende direktør
Rådet for Sikker Trafiks nyhedsbrev
Hold dig opdateret om nye regler i trafikken, få gode råd til at færdes sikkert og quiz dig klogere om trafik.
Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om måneden.