Bilister føler sig mest trygge på de farligste veje
Det er på landevejene, at de fleste dødsulykker sker i trafikken. Det er også på de veje, at mange bilister føler sig mest trygge. Det kan være forklaringen på mange af fartoverskridelserne.
03.09.2020
Det er ikke altid lige ud ad landevejen, når bilisterne træder på speederen. To ud af tre trafikdrab sker på en landevej, viser ulykkestal fra Vejdirektoratet, og i omkring halvdelen af dem er der for høj fart involveret. Det er derfor, at landevejene er i fokus, når Rådet for Sikker Trafik fra i dag og tre uger frem gennemfører den landsdækkende fartkampagne "Sænk farten - bare lidt".
Selv om landevejene er de farligste veje målt på antallet af trafikdræbte, så er det paradoksalt nok også de veje, hvor flest bilister føler sig mest trygge, når de kører i trafikken. Det viser en undersøgelse blandt 1.208 bilister, som Epinion har gennemført på vegne af Rådet for Sikker Trafik.
- Det er meget tankevækkende, at vi føler os tryggest på de veje, hvor flest mennesker mister livet. Risikoen er, at folk vælger at køre endnu stærkere på landevejene, hvis de opfatter vejene som trygge og fredsommelige. For så har vi for alvor den onde cirkel med flere alvorlige ulykker, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
På hvilke af følgende veje føler du dig mest tryg, når du kører der som fører af bilen?
- Landeveje (80 km/t): 35 %
- Motorveje (110 km/t): 17 %
- Byveje (50 km/t): 16 %
- Motorveje (130 km/t): 13 %
(kilde: Epinion for Rådet for Sikker Trafik - undersøgelse gennemført i sept.-oktober 2019 blandt 1.208 bilister).
Landeveje er uforudsigelige
Sidste år svarede knap fire ud af ti bilister i en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik gennemførte, at de meget ofte, ofte eller engang imellem kører 100 km/t. på en vej, hvor man må køre 80 km/t. Den høje fart på landevejene er problematisk, da det betyder en længere standselængde og alvorligere skader, hvis der sker noget uforudset eller i værste fald en ulykke.
- Landevejene er uforudsigelige, da man på de veje både kan møde biler, cyklister, traktorer og lastbiler, der kører med forskellige hastigheder. Samtidig er der mange udkørsler, sving og modkørende, der kommer tæt på. Der skal ikke meget til, før der kan ske noget pludseligt og uforudset, som kan gå galt. Og sker det, så har selv en lille fartoverskridelse en stor betydning for ulykkens omfang, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Rådet for Sikker Trafiks kampagne mod for høj fart på landevejene gennemføres i hele landet fra den 31. august til og med den 20. september. Når kampagnen slutter, sætter politikredsene ind med en uges fartkontrol fra den 21.-27. september.
Jeg følger bare trafikken
Der er for høj fart involveret i omkring halvdelen af dødsulykkerne på landevejene. Men hvorfor kører bilisterne for hurtigt? Det har Rådet for Sikker Trafik tidligere undersøgt, og her kan du se bilisternes 10 mest brugte forklaringer på at køre for stærkt:
- Jeg følger trafikken
- Vejen indbyder til at køre hurtigere end hastighedsgrænsen
- Der er ikke andre trafikanter
- Jeg glemmer at holde øje med min fart
- Jeg mærker ikke, at jeg kører for stærkt
- Jeg har travlt
- Jeg er en erfaren bilist
- Jeg kender vejen godt, og der sker sjældent noget
- Jeg er i godt eller dårligt humør
- Det føles godt at køre stærkt
(kilde: Epinion for Rådet for Sikker Trafik, 2019, 998 adspurgte personer, der kører for stærkt på landevejene).
Her sker der flest trafikdrab (Vejdirektoratet):
- Landeveje (veje i landzone med hastighedsgrænse under 110 km/t.): 101 dræbte i 2018.
- Byveje: 49 dræbte i 2018.
- Motorveje: 21 dræbte i 2018.