SoMe-ansvarlig - Barselsvikar

Hjælp med at sprede Rådets budskaber og kampagner

Vi leder efter dig, der arbejder digitalt, er optaget af formidling, er kreativ og elsker at samarbejde. Vores kollega skal på barsel, og vi håber at kunne finde en vikar, der har erfaring med at udvikle digital kommunikation, annoncere den på diverse sociale kanaler, monitorere og evaluere. Du skal med andre ord være med til at påvirke menneskers adfærd i trafikken ved at udvikle kommunikation, der giver ny viden, skaber refleksion og samtale og engagerer modtagerne på de digitale præmisser.

Vi ønsker os en kollega, der kan arbejde i Facebook Business Manager fra dag ét, som måske har et højere tidsforbrug på Facebook og Instagram end gennemsnittet og som generelt er bredt orienteret og nysgerrig ift. digitale trends. Og så håber vi også, at du er typen, der får mange (gode) idéer og har energi og kompetencer til at føre dem ud i livet og lyst til at skabe, udvikle og optimere sammen med dine kolleger.

Vi tilbyder til gengæld en stor spillebane med plads til kreativitet og eksperimenter. Vi arbejder indsigtsbaseret, er nysgerrige, grundige og optaget af at skabe forandring og resultater. Du vil arbejde med på flere af vores landsdækkende kampagner sammen med et projektteam og få mulighed for at prøve flere discipliner af inden for den digitale kommunikation.

Du kommer blandt andet til at sidde med:

  • Tekst- og indholdsproduktion til sociale medier ifm. med vores adfærdskampagner i samarbejde med de andre projektledere, videofotograf, grafiker mm.
  • Budgetansvar for annoncering på hhv. Facebook, Instagram og Snapchat
  • Facebook- og Instagramannoncering via Facebook Business Manager.
  • Evaluering af SoMe-content — både på indholds- og annonceniveau
  • Community management på SoMe (besvarelse af henvendelser og kommentarspor)
  • Optimere og producere indhold til sikkertrafik.dk (kendskab til Umbraco).
  • Diverse projektopgaver og evt. deltagelse på events.

Så hvis du taler flydende digitalsk og er sådan en, der får et kick ud af gedigne adfærdskampagner, så er det her måske stillingen for dig. Du behøver ikke at vide alt om trafiksikkerhed, det skal du nok lære med tiden. Men du skal til gengæld have lyst til at bidrage til en mere sikker og tryg trafik for os alle sammen. Vi er ikke hellige, men vi synes, det er spild af værdifuldt liv, når mennesker bliver dræbt eller alvorligt kvæstet fx på vej til arbejde. Vi ved, at 9 ud af 10 trafikulykker skyldes adfærd, og derfor er det så vigtigt for os at arbejde ambitiøst for at påvirke adfærden i en mere sikker retning.

I Rådet er vi 29 medarbejdere med faglighed inden for bl.a. kommunikation, retorik, journalistik, marketing, dokumentation og undervisning. Vi spiller hinanden gode, vi er nysgerrige, elsker at blive klogere sammen og insisterer på at levere det absolut bedste, vi kan. Og så kan vi bare rigtig godt lide hinandens selskab.

Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 1. december (eller gerne lidt før, så du kan blive oplært af Sally, der skal på barsel) og med udløb 31. december 24.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Karina Petersen på tlf. 4035 3976. Send en motiveret ansøgning med dit CV og fortæl os lidt om hvad du kan bidrage med på job@sikkertrafik.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

git