Statistik, bøder m.m.

1

Statistik, bøder m.m.

Statistik

Luk

At køre på knallert giver dig nogle nye muligheder. Du kan nemmere komme omkring, og det går hurtigere end på cykel.

Du får også et nyt og større ansvar. Du bliver en af de motoriserede trafikanter, og det giver dig ekstra pligt til at passe på både dig selv og andre i trafikken.

Der er god grund til at prøve at undgå trafikulykker. Trafikulykker kan have store konsekvenser, på kort og lang sigt.

Hvis du altid kører lovligt på knallert, mindsker du risikoen for at komme galt af sted.

1

Statistik, bøder m.m.

Statistik

Luk

Når du fylder 15 år, er du på vej ind i de ti farligste år i trafikken.

Unge mellem 15 og 24 år fylder mere i ulykkesstatistikken end de burde, set i forhold til deres andel af befolkningen.

Det skyldes især, at unge:

  • Kører ulovligt, tager chancer og er uopmærksomme i trafikken

  • Undlader cykelhjelmen, når de kører på cykel

  • Begynder at køre på knallert og senere i bil
1

Statistik, bøder m.m.

Statistik

Luk

Når man ser på, hvor mange ulykker der sker per kørt kilometer, er knallerten det farligste transportmiddel, vi har.

Det er cirka 10 gange farligere at køre knallert end at køre på cykel.

Knallertulykkerne skyldes især ulovlig kørsel.

1

Statistik, bøder m.m.

Statistik

Luk

Her kan du se, hvor stor en del af unges ulykker der sker på knallert i forhold til andre transportmidler.

Den gule del af søjlerne viser dræbte og alvorligt tilskadekomne og dræbte på lille knallert.

Som du kan se, sker der rigtig mange ulykker på lille knallert for 15-årige, 16-årige og 17-årige.

 

Kilde: Vejdirektoratet

1

Statistik, bøder m.m.

Typiske ulykker

Luk

Den type ulykker, der sker flest af med knallertkørere, er eneulykker. Dvs. at der ikke er andre indblandet end knallertkøreren selv.

Ulykkerne sker typisk, fordi knallertkøreren:

  • Har drukket alkohol og derfor kører usikkert.

  • Er uopmærksom og kommer ud af kurs.

  • Kører for stærkt, så han/hun ikke kan nå at reagere på fx et sving, en forhindring eller glat føre.
1

Statistik, bøder m.m.

Typiske ulykker

Luk

Der sker også en del ulykker i kryds, hvor en knallertkører bliver ramt af en bil. Det er ofte, fordi knallertkøreren ikke overholder sin vigepligt, idet han/hun:

  • Er optaget af andre ting, og derfor overser vigepligten.

  • Fejlbedømmer bilens hastighed og tror, at man kan nå over.

  • Først ser bilen for sent, da der er dårlig oversigt.
1

Statistik, bøder m.m.

Typiske ulykker

Luk

På knallert kan man let blive overset af andre, fordi en knallert ikke fylder så meget.

Når en bil, bus eller lastbil skal svinge til højre, kan knallerten være ekstra svær at se, fordi der er en blind vinkel skråt bagud.

Så pas på, når du skal ligeud, og der er en bil eller lastbil, der skal svinge til højre. En højresvingsulykke kan blive meget alvorlig for dig.

Sæt farten ned, og kør først frem, når du er helt sikker på, at du er blevet set.

1

Statistik, bøder m.m.

Typiske ulykker

Luk

En del knallertkørere bliver ramt bagfra af biler. Det er typisk, fordi knallertkøreren glemmer at orientere sig bagud, før han/hun svinger til venstre eller kører udenom en forhindring.

Husk altid at orientere dig grundigt bagud, før du svinger eller trækker til venstre på vejen.

1

Statistik, bøder m.m.

Typiske ulykker

Luk

Nogle ulykker sker, fordi knallertkøreren kører for stærkt i et sving. Knallertkøreren kan ikke holde sin svingbane, kommer over i den modsatte kørebane og bliver ramt af en modkørende bil.

Kør aldrig hurtigere gennem et sving, end at du kan blive kørende i højre side.

1

Statistik, bøder m.m.

Bøder

Luk

Hvis du overtræder færdselsloven på knallert, kan det blive dyrt for dig. På de næste sider kan du se nogle eksempler på bødetakster.

Bødetaksterne er vejledende. De gælder ikke, hvis der er sket et færdselsuheld, eller der fx er opstået en situation, hvor din kørsel er til fare eller ulempe.

Hvis du har en særlig lav indtægt, eller hvis du er under 18 år, kan du få nedsat bøden til det halve, dog minimum 500 kr.

Hvis du laver flere overtrædelser samtidig, bliver bøderne lagt sammen.

1

Statistik, bøder m.m.

Bøder

Luk

Så meget koster det, hvis du:

  • Har konstruktivt ændret knallerten (tuning): 1.500 kr.
  • Kører for stærkt: 1.000-2.000 kr.
  • Kører uden hjelm, eller hjelmen ikke er spændt: 1.500 kr.

Hvis knallerten bliver målt til at kunne køre 40-42 km/t, får du en bøde. Kan den køre 43 km/t eller mere, koster det 1.500 kr. og en betinget frakendelse af retten til at køre lille knallert. Anden gang bliver knallerten konfiskeret, og du får den aldrig tilbage.

1

Statistik, bøder m.m.

Bøder

Luk

Så meget koster det, hvis du:

  • Har en eller flere passagerer med (bøde til alle): 1.000 kr.
  • Kører over for rødt: 1.500 kr.
  • Ikke respekterer færdselstavler: 1.000 kr.
  • Har fejl eller mangler på knallerten, pr. fejl: 1.000 kr.
  • Overlader din knallert til én, der ikke kan køre den lovligt: 1.500 kr.
  • Benytter håndholdt mobiltelefon under kørslen: 1.500 kr.
  • Kører knallert uden at have førerret: 2.000 kr. første gang, 4.000 kr. anden gang (OBS. bøden for at køre uden førerret nedsættes ikke for unge)
1

Statistik, bøder m.m.

Bøder

Luk

Hvis du overtræder loven groft flere gange på lille knallert, kan du miste retten til at køre på lille knallert. Det betyder, at du skal aflevere dit kørekort og ikke må køre på knallert i en periode.

Du kan miste retten til at køre på lille knallert, hvis du kører fx hensynsløst, for stærkt eller spirituskørsel.

Hvis du er under 18 år, kan du risikere, at du får udskudt muligheden for at tage kørekort til bil med et halvt år eller mere.

Så pas godt på dig selv – og på dit kørekort.